Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Hækle-guide

På bloggens facebookside blev jeg spurgt om jeg ikke ville lave en video-lær-at-hækle-guide og det har jeg gjort. Den viser de mest basale masker man skal kunne for at lave de fleste ting. Afslutningvis viser jeg hvordan man starter op når man skal følge en opskrift.

Langt de fleste ting kan laves udelukkende ved fastmasker - fx er min stjernebold og slaskekanin lavet udelukkende med fastmasker. 

Fastmasker
Denne video viser hvordan man starter op, laver luftmasker [lm] og fastmasker [fm]. 
Skal du hækle rundt (som fx ved bamser/dyr/stjernebold) bruges der ikke luftmasker til at starte med som her, der kører man blot rundt i spiral - vises længere nede i en af de andre videoer, men fastmaskerne er de samme som her. Luftmaskerne bruges her for at starte op og have noget at lave de efterfølgende fastmasker i. Bruges når du fx skal hækle noget firkantet som grydelapper, tæpper osv.



At "tage ind"
At tage ind betyder at man hækler to masker sammen. Dvs 2 fastmasker bliver til én fastmaske. 
Bruges fx når man laver en bold hvor man for at afslutte bolden skal bruge færre og færre masker for at bolden blir rundt. 



At "tage ud"
At tage ud betyder at udvide. man laver derfor 2 fastmasker i samme fastmaske.  
Bruges når du vil udvide noget som fx starten af en bold eller ved fx stjernebolden hvor man hele tiden udvider "takkerne".



Stangmasker
Stangmasker [stgm] bruges sjældent når man hækler små dyr/bamser - men bruges ofte ved andre ting. de er lidt længere i det end almindelige fastmasker så det går derfor lidt hurtigere at komme fremad hvis man nu fx hækler grydelapper. 



Farveskift
Sådan skiftes nemt farver. Det kan gøres mere elegant og knap så skarpt som her hvor farveskiftet bliver markant, men dette er en god begynder måde, og faktisk sådan jeg oftest gør selv.



Magisk ring/at hækle rundt
Bruges når du skal hækle fx dyr/stjernebolden og lign.
Dette er dog faktisk ikke en magisk ring. Istedet for en magisk ring laver jeg blot 2 luftmasker [lm] og går tilbage i den første luftmaske og hækler det antal fastmasker opskriften nu siger der skal være, fx 6. Afslut med lige at tæle efter at du kan se 6 fastmasker. Denne metode synes jeg er meget nemmere end den for mange indviklede magiske ring, og giver et lige så godt resultat. Sørg for når du starter at din lække kan formindskes ved at hive i den lille snor og ikke den lange ende - så er du sikekr på at kunne stramme ringen til bagefter så du ikke har et stort hul i midten.



Følg en opskrift
Her viser jeg lige ganske kort hvordan man kommer i gang med at hækle. 

Tager udgangspunkt i denne opskrift:

1. omg: En magisk ring med 6 fm [6]
2. omg: 2 fm i hver fm [12]
3. omg: *2 fm i næste fm 1 fm* , gentages hele omgangen rundt. [18]
4. omg: .....

Den første omgang er som beskrevet ovenfor en magisk ring med 6 fastmasker i. Derefter skal man lave 2 fastmasker i hver fastmaske, dvs du tager ud i hver eneste fastmaske hele vejen rundt og ender derfor med 12 fastmasker. Derefter tager du ud i den første fastmaske - dvs du laver to fastmasker i én fastmaske, derefter en almindelig fastmaske i næste fastmaske. Da dette skal gentages hele vejen rundt laver du igen 2 fastmasker i den næstefastmaske og så laver du bare en enkelt fastmaske i den næste fastmaske. Dette fortsætter du med hele vejen rundt. Dvs du er nu gået fra at have 12 fastmasker til 18 fastmasker da du har lavet 2 fastmasker i hver anden. 

TIP: Det kræver noget tællearbejde at hækle men brug evt en lille sikkerhedsnål eller lignende og sæt i den første maske for hver omgang så ved du når du er nået en omgang. 

Har i nogen spørgsmål til de ovenstående masker er I velkomne til at stille spørgsmål i en kommentar :) - Jeg undskylder på forhånd at nogen af videoklippene blev lidt mørke i det pga manglende sol ;) håber det er til at se alligevel eller læse sig til under forklaringerne :)

Skriv en kommentar

Hæklet slaskekanin

Jeg ville egentlig have lavet en slaskedukke til Vigga men kunne ikke finde en pasende opskrift - kender nogen en god dukkeopskrift må I gerne linke til den i en kommentar - så istedet blev det en slaske-kanin ;) Den måler ca. 40 cm. 

Opskriften har jeg fundet HER på Carinas blog Den Lille Elefant.

Materialer:
2,5 bundter hvid bomuldsgarn
1 bundt lyserød bomuldsgarn
Rest af brun og hvid bomuldsgarn (til øjne)
2 kanpper
Hæklepind str 3,5
Stofrest + elastik til nederdel

Forfra og bagfra. Selerne krydser hinanden på ryggen. Husk at sætte knapperne godt fast så små børnemunde ikke får fat i dem :)

Jeg har valgt at hækle øjne istedet for knapper.

På Carinas blog kan man også finde opskriften på små hæklede sko til kaninen - måske jeg skal få lavet dem en dag :)

------
Kan du ikke hækle? Det er rigtig nemt og kan læres via mine video-guides HER

Skriv en kommentar

Bryllup på tv

På onsdag blænder tv2 op for deres nye bryllupsprogram "de 7 bryllupper", som er et dokumentarprojekt hvor man følger 7 par - 7 brylluper - i 7 år - tror det kunne være ret interessant, om ikke andet for at se 7 skønne bryllupper :D Skal I se med og hvad synes i om konceptet? Konceptet kan læses om HER og nedenunder kan I se interwiev med de medvirkende fra GO'morgen Danmark.

Er ret pjattet med bryllupsprogrammer - men måske mest dem hvor de skal udvælge kjoler! Hvis andre som mig er pjatttet med bryllups tv er her lige lidt af det der kører for tiden:

Gift ved første blik
Koncenptet er at 3 par bliver gift første gang de mødes om man følger dem så i 4 uger hvor de skal bo sammen - serien er faktisk slut, men fordi den kørte på DR3 kan man se den gratis HER

TLC's bryllupsprogrammer
TLC er kanaen over alle hvis man er vild med bryllupper - Der er både say yes to the dress hvor man følger den amerikasnke brudekjolebutik Kleinfeld - kjolerne koster det samme som I de fleste danske butikker - bortset fra at der istedet for kr står $ på sedlen - så ret dyre, men lækre kjoler! Det nyeste tiltag er Randys wedding rescue som er bryllups OG makeover program i ét - gotta love it! Er man til store kjoler sender TLC om onsdages også my big fat american gypsy wedding 2 hvor sigøjnere for syet de vildeste brudekjoler, der er ingen grænser for hvor stor og farverig en kjole kan være når man er sigøjner. På TLC's hjemmeside kan man se en masse videoer og klip fra de forskellige programmer hvis man ikke selv har TLC.

Findes der programmer der kører lige nu som jeg har glemt, så skriv endelig en kommentar med dem så vi kan få dem alle med ;)

Skriv en kommentar

Netsundhedsplejersken Helen + Konkurrence!

Når man har et lille barn er man ofte vågen om natten. I hvert fald i starten da Vigga blev ammet om natten brugte jeg mange vågen timer med Vigga ved brystet – Hvad bruger i tiden på der? Jeg googlede, alt muligt forskelligt som jeg undrede mig over eller som jeg direkte havde brug for hjælp til. Næsten altid fandt jeg svaret på www.netsundhedsplejerske.dk af Helen Lyng Hansen. Man kan på hendes side (hvis man er medlem) stille alle de spørgsmål man måtte have i forbindelse med det at have et lille barn – og man kan frit uden at være medlem læse alle spørgsmål og svar. Ofte fandt jeg gode råd til mine problemer og Helens svar er altid uddybende og forklarende og hjalp mig ofte i de sene nattetimer hvor jeg sad som fortvivlet forælder. Desuden er det også altid rart at se andre have nøjagtig de samme problemer om en selv, for man kan godt føle sig lidt alene med problemerne nogen gange, men ofte står andre forældre med nøjagtig de samme problemstillinger.

Udover Helens hjemmeside har hun også skrevet en hel masse fantastiske bøger med forskellige problemstillinger – Se oversigt over alle bøgerne her

Jeg er indtil videre (7-9-13) forgudet med et lille vidunder der elsker at sove. Da hun var helt lille måtte jeg vække hende om natten for at give hende mad, og nu får hun lov at sove hele natten igennem :) Men indimellem har jeg da også søvnproblemer – fx da Vigga ikke længere selv ville falde i søvn, eller da hun blev afhængig af sutten om natten – der kom jeg i tanke om at jeg havde arvet en bog om søvn skrevet af Helen. Den indeholdte alle mulige scenarier og gode råd og ærgrer mig helt over jeg ikke havde kigget i den før selvom jeg ikke følte jeg havde problemer med søvnen overhovedet. Nu arbejder vi konstruktivt herhjemme på at få Vigga til at falde i søvn selv, og det går ganske godt og hun vågner ikke længere af sutten falder ud af munden ;)

På babymessen i Øksnehallen i oktober kom jeg forbi Helen og hendes stand hvor jeg købte Helens bog om Børn & Mad, Vigga starter jo på mad inden så længe nu hun er fyldt 4 måneder og jeg manglede en bog der indeholdte alt det jeg havde brug for så jeg ikke skulle stå med 40 bøger og 40 forskellige måder at gribe det an på. Helens bog indeholder opskrifter, dagsprogrammer, gode råd helt fra 4 måneder og op til 18 mdr. Den er nem og overskuelig og rigtig lækker med farvebilleder af retterne hvilket jeg synes er rart – man spiser jo også med øjnene ;)

Fordi jeg selv er så vild med Helen, hendes gode råd og bøger er det mig en ære at have indgået et samarbejde med hende og hendes forlag Gad. Hun har sendt mig bogen om Gråd & Trøst som jeg ivrigt bladrer i, for hvor er det svært nogen gange hvordan man skal hjælpe et lille barn der ikke selv kan fortælle hvad der er galt – og man lader da ikke små børn ligge og græde, eller gør man?! Hvad gør man når barnet vågner i gråd, Hvad nu hvis barnet bliver bange for mørke? Hvordan trøster man et barn der får tænder og hvad nu hvis barnet græder når det skal i vuggestue? Der er gode løsningsforslag til det hele og bogen går helt fra 0 måneder og op til 5 år.

Konkurrence!

Derudover har Gads Forlag sponsoreret en bog til en konkurrence! Det er jeg bare så benovet over for hvor er det fedt at kunne give en af jer skønne læsere muligheden for at vinde en af disse bøger som tak for I følger bloggen her :) Bogen er den nyeste bog fra Helen som handler om Børn & Sygdomme, se smagsprøve på bogen HER

Bogen berører de helt normale sygdomsemner som fx vitaminer, temperaturmålinger, hvordan gør man når barnet har feber og hvornår ringer man egentlig til lægen?

Konkurrencen foregår på bloggens facebookside, og I kan deltage i den HER – Vinderen findes søndag d. 3. november.

Skriv en kommentar

Hæklet svamperangle

Et "nemt" lille projekt kan være at hækle en rangle, det kan gøre på en aften eller to ( eller med lille baby på armen måske lidt mere ;) ) men det er i hvert fald et overskueligt projekt. Jeg har hæklet flere rangler bl.a. disse to. En svamperangle og en hunderangle (hunderanglen er fra Maja Hansens bog om hæklede dyr).

Sådan gør du:

Det kræver ikke mange materialer at hækle en svamperangle. Forskellig farver garn, en bjælde, noget fyld og en hæklenål. Derudover kan det være godt med en stor nål til at hæfte ender med og laver"prikkerne" på toppen.

Garnet har jeg købt i Panduro, det samme med fyldet og bjælden. Jeg har hæklet med en pind 3,5 da garnet var lidt tykt. Det gør også at den bliver lidt større. 

Opskriften kan findes her på Maries Fabrik.

Ranglen består udelukkende af fastmasker, så den kræver ikke de store hækle skills at kunne lave.

Jeg har valgt at lave den lidt mere "buttet". Så den har lavet fået en maske ekstra rundt i håndtaget - hvilket dog måske ikke var så smart til Viggas lille hånd ;) men billedet er ca. en måned gammel og i dag hvor hun er 4 måneder har hun bedre fat. 

------
Kan du ikke hækle? Det er rigtig nemt og kan læres via mine video-guides HER

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin