Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Maria/ Vintage Bride ♥

Åh et interview jeg har glædet mig længe til at bringe er med Maria fra Vintage bride. Kjolerne i hendes boutique er som fra en svunden tid hvor elegance og detaljer var i højsædet, og butikken emmer simpelthen af romantik. Har I endnu ikke været forbi hende og se på kjoler kan det kun anbefales. Maria er super sød og du får hele butikken for dig selv. Udover kjoler sælger hun også lækre sko og selvfølgelig de smukke Jannie Baltzer kreationer – så ingen undskyldning for ikke at sammensætte et helt unikt vintage look til bryllupsdagen efter et besøg hos Vintage Bride.  

vintage bride åbning
Billeder fra åbningen af Vintage Bride i november 2011, fotograf: Amanda Thomsen

Hvordan foregår dit samarbejde med bruden før køb

Allerede ved første kontakt til Vintage Bride bliver den kommende brud budt hjertelig velkommen til mit univers i en atmosfære af en svunden tid. Her vil hun blive serviceret med en personlig intimitet, hvor jeg lytter til hendes behov og vejleder herefter og ikke mindst inspirerer til vigtigheden af et kendetegnende og mindeværdigt bryllup. Hos mig skal det føles som at træde ind i et frirum med plads til at træffe den rigtige beslutning - for det er forhåbentligt kun én gang at man gifter sig. Derfor afsætter jeg 2 timer til den kommende brud, helt uden forstyrrelser fra andre kunder, da jeg kun åbner mit boudoir efter aftale.

Når det kommende brudepar har taget beslutningen for at gifte sig og fejre dette med en mindeværdig bryllupsfest, skal man først og fremmeste planlægge dato, evt. ceremoni sted og location. Herefter kommer brudekjolen! Kjolen over dem alle! - denne skal vise festens kvindelige midtpunkt frem på absolut bedst mulige måde. Nogle finder deres brudekjole ved første prøvning andre må ud på en længere proces og det hele taget i betragtning, inklusiv 3 – 4 måneders produktionstid, tilretning osv. så start søgningen allerede 6 måneder før brylluppet og hvorfor ikke endnu tidligere?! Blot skal man i så fald være klar til at tage en beslutning, da sæsonerne skifter og man sandsynligvis ikke kan skaffe det man ser nu på et senere tidspunkt og omvendt.

Ensemble - De fleste vælger at medbringe deres mor, søster eller veninde, hvilket selvfølgelig er fuldt acceptabelt, dog er det ikke anbefalelsesværdigt at medbringe et helt ensemble, først og fremmest for brudens egen skyld. Manges meninger er ikke optimalt i så stor en beslutningstagen og som tidligere nævnt finder jeg det utrolig vigtigt, at man vedkender sin personlighed og væger herudfra. Dette gør man klart allerbedst ved at lytte til sig selv og evt. sine nærmeste.

Accessories – Til brudelooket har man absolut brug for smukke accessories som skal vælges ud fra den brudekjole man har valgt. Sløret har været og er til dels stadig indbegrebet af en ”brud”. Mange vælger dog enten helt eller delvist at udskifte sløret med et headdress, hvilket er en meget individuel sag. Sløret har noget ganske særligt over sig og som man kun får mulighed for at bære denne ene gang i sit liv, hvorom det dog er noget besværligt og meget jomfrueligt. Et headdress; så som blomsterkrans, tiara og fascinators tilfører festlighed til dit look og har været ganske uundværligt frem til 1. verdenskrig.

 Vintage Bride 1
Photographer: Alicia Swedenborg Model: Sandra Vester Styling: Maria Angelova Makeup & Hair: Kenneth Holm Godskesen Headpieces: Jannie Baltzer Dresses & shoes: Vintage Bride Location: Vintage Bride

 

Hvordan foregår dit samarbejde med bruden efter køb

Efter kjolen er bestilt i den korrekte størrelse, som er vurderet ud fra min personlige ekspertise som Modelsyer, og hjemkommet fra produktion, skal brudekjolen igen prøves og tjekkes at den sidder perfekt ved bryst, talje og hofte og evt. tilrettes, hvilket jeg personligt foretager eller henviser til en dygtig skrædder. Ligeledes skal der ofte foretages en oplægning. Hertil er det meget vigtigt at man har fundet og købt sine endelige brude sko, da blot én cm på hælhøjden kan gøre en forskel. Længden skal selvfølgelig passe så man frit kan bevæge sig og danse til bryllupsfesten. Når brudekjolen er finpudset og tilpasset blive denne udleveret til den kommende brud, som nu enten kan vælge at hænge den i skabet og glæde sig til at bære den eller lade et familiemedlem få æren af at opbevare brudekjolen frem til  selve dagen.

Hvorfor netop vintage brudekjoler?

Vintage Bride er en nytænkende brudekjole boutique med et anderledes koncept end dem vi har kendt til de seneste år. Hos mig findes der altid et varieret sortiment af eksklusive nye brudekjoler i vintage stil. Alle er specielt udplukket af mig personligt og jeg sælger blot én enkelt eller ganske få af samme style, hvilket sikre de danske brude nogle yderst unikke brudekjoler. Jeg har et bredt samarbejde med anerkendte topdesignere fra bl.a. London, Barcelona og Los Angeles. Herfra kan jeg skaffe alle tilgængelige styles og størrelser, så det kan uden tvivl lade sig gøre at finde brudekjolen ud fra det brede udvalg. Som tidligere nævnt er jeg selv uddannet Modelsyer og har endvidere læst til Designer, så min tilgang til mine leverandører er yderst kritisk og jeg er kun interesseret i at tilbyde mine kunder gennemførte kvalitets produkter, derfor er prisniveauet tilsvarende med en omtrent pris på 20.000,-

Den første årsag til mit valg af opstart af en brudekjole forretning er min søster som blev gift i sommeren 2010 – så I kan takke hende for mit tiltag om at forandre den danske brudekjole branche. Efter jeg havde set hvilket udvalg man som brud havde her i landet, valgte jeg at åbne Vintage Bride med håbet om  positive påskønnelser fra kvinder som søger noget andet end den hvide draperede marengs brudekjole. Ja, så er det sagt! Det er absolut ikke min smag, men derimod har jeg en personlig kærlighed for mode fra tidligere årtier, så  derfor var valget aldrig en tvivl for mig. I mit tilfælde er ordvalget af ”vintage” taget ud fra betegnelsen om noget klassisk af høj kvalitet med reference til tidligere tiders elegance.

 Vintage Bride 2
Photographer: Alicia Swedenborg Model: Sandra Vester Styling: Maria Angelova Makeup & Hair: Kenneth Holm Godskesen Headpieces: Jannie Baltzer Dresses & shoes: Vintage Bride Location: Vintage Bride

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det bedste ved mit arbejde hmm… åh der er mange ting, men lad mig gøre det lidt kortfattet.

Jeg elsker at udvælge hvilke brudekjoler jeg vil fremvise i mit boudoir, for herefter at se kvinder blive gift i dem, er en virkelig spændende opgave som jeg går meget intenst op i. Nærmest som om jeg selv havde designet kjolerne. Jeg holder af at behage mine kunder, vise min gæstfrihed og hygge om dem - det er så dejlig at kan kalde det for sit arbejde! Selvfølge er højdepunkterne når den kommende brud har truffet hendes endelige beslutning og senere når jeg får tilsendt et sødt takkekort pr. post eller e-mail og jeg ser billeder fra den dag som for evigt vil være bevaret som et dyrebart minde for brudeparret og deres familier. Så er min lykke gjort og opgaven opfyldt.

Beskriv dit drømmebryllup og ikke mindst kjole

Det er ingen hemmelighed at jeg endnu ikke selv er gift, dog forlovet, men som jeg troede at det nu ville blive nemmere for mig at planlægge og ikke mindst udvælge brudekjolen, ja så tog jeg helt fejl! Og trods jeg har en brudekjole forretning, så kan jeg altså ikke bliver gift i 10 forskellige kjoler, om end jeg gerne ville. Jeg har da klart nogle favoritter og uden tvivl bliver det en meget speciel brudekjole, måske endda sort som min mormors brudekjole, men nærmere vil jeg ikke kommer ind på det nu.

Love, Maria / Vintage Bride

Vintage Bride 3
Photographer: Alicia Swedenborg Model: Sandra Vester Styling: Maria Angelova Makeup & Hair: Kenneth Holm Godskesen Headpieces: Jannie Baltzer Dresses & shoes: Vintage Bride Location: Vintage Bride

Tusind tak til Maria fra Vintage Bride for at tage sig tid til at blive interviewet, og er jeg den eneste der bare er fuldstædnig vild med billederne fra hendes fantastiske butik? wauw altså, hvem der bare kunne lege model for en dag i de smukke kjoler ♥

Husk at du også kan læse om Vintage Bride i indlægget omkring åbningsdagen og hør bl.a Kristines historie om hvordan det er at vinde en kjole fra Vintage Bride.

♥♥♥



comments powered by Disqus
Follow my blog with Bloglovin