Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Elefteria – Unikke brudekjoler

Har du en drøm om at have en helt unik brudekjole? Så kan det være at designeren Annia Elefteria er svaret. Annia ejer butikken Elefteria som har en fysisk butik på Frederiksberg og hjemmesiden www.elefteria.dk. Her designer hun smukke unikke brudekjoler i høj kvalitet af rene materialer. Annias speciale er Bias cut dresses, hvor formålet med designet er at få kvinden til at følge sig sensuel, selvsikker i sin feminitet og afslappet i sin udstråling. Hun tager gerne dig som brud med på råd så I sammen kan skabe netop din drømmekjole. Det er dog vigtigt for Annia at understrege at det ikke er et skrædderi der syer på bestilling men en designvirksomhed med egne designs.

Elefteria

For at skabe lidt overblik over hvad dine muligheder er, hvordan et egentlig samarbejde og køb foregår og ikke mindst for at finde ud af hvem Annia er, har jeg stillet Annia et par spørgsmål:


Hvordan foregår dit samarbejde med bruden før køb?

 De fleste brude i dag booker en tid over nettet - man kan sige nettet har erstattet "strøgturen" , man går meget målrettet : )

 Når bookningen er foretaget - ofte 2-6 mdr. før et bryllup, ringer jeg bruden op for at spørge ind til hendes ønsker. Det kan være lidt om stil, hvilket slags bryllup der er planlagt mm. Jeg spørger også ind til hvor meget de kender til vores stil, da den differentierer sig en del fra en traditionel brudebutik.

Vi ligger absolut vægt på materialernes kvalitet, feminin pasform og individuel udstråling. Allerede her ved den første samtale fornemmer jeg kundens drøm og skaber en god relation. Det er mit ønske at gøre kunden tryg og forventningsfuld til vores aftalte møde. Og jeg ønsker at være forberedt på kundens ønsker.

Til prøvningerne anbefaler jeg rent praktisk at de medbringer godt undertøj (altså undertøj de føler sig godt tilpas i) sko har vi : ) Vi afsætter 1 time til kunden, men 2 timer mellem kunderne for at skabe ro til processen.


Hvordan foregår dit samarbejde med bruden efter køb?

Vores designkoncept bygger på nogle grundkjoler vi kalder MAGNIFICENT 7. Dem arbejder vi altid ud fra.

 Man kan købe kjolerne i

-           Basic form,

-          med tilbehør

-          eller individuelt dekoreret.

 

Ved bestilling betales det fulde beløb for basiskjolen, dekoration og tilbehør under 2. og  3. møde.

Ved sidste prøvning ønsker jeg at kunden kun skal nyde resultatet af drømmekjolen vi har skabt i fællesskab.

Alle kjoler leveres ca 14 dage før bryllupsdatoen, med mindre man er gravid : ) eller andet aftales.

 Vi bestræber os på 2 prøvninger ud over 1 bestillingstid.

Jeg prioriterer altid et tæt samarbejde med kunden, og går meget op i den gode relation og kommunikation. Jeg tegner og fortæller og draperer alle mulige forslag visuelt på kunden og lægger mærke til en masse ting undervejs som skaber designet for mig.


Hilke prisleje ligger kjolerne på?

Der er faste priser på Basis kjolerne mellem 6.800 - 11.800,-

Tilbehør er individuelt alt efter materiale valg

Dekoration koster 1650/time inkl. materialer


Hvad inspirerer dig?

Åh mange ting - tiden, hvad sker der i tiden. Jeg er enorm videnbegærlig. Det starter som regel i musikken, hvilken musik har jeg lyst til, hvad ofr en bog læser jeg, hvad for en farve fanger mit blik, hvor er jeg i mit liv, hvad fylder !!

Først skaber jeg mine basis modeller, lidt som et hvidt lærred, herefter indtræffer den kuntneriske process hvor jeg lader mig fange af alt det der i tiden inspirere mi

Nu syntes jeg f.eks. lige der har været en stor Vintage bølge. Nostalgi opstår som regel når vi kan købe os til det meste, så søger vi det nære, noget der ligner noget fra den gang man gjorde tingene selv.

Snart, tror jeg, kommer der en tid med meget stor forbrugsbevidsthed, selvom du har råd er det ulækkert at have garderobe fedme : )

Fx syntes jeg det kunne være SÅ COOL at leje en stand til modemessen uden en skid og skrive "KOM OG BYT" på et stort skilt - der er så meget tøj derude, hvorfor ikke redesigne det man har (designers remix havde en god idé men døde i kampen om markedsandele)

Så kan det selvfølgelig virke dobbelt moralsk af mig at bruge så meget tid og kræfter på en kjole der skal bruges én gang, men det har jeg  mange bud på hvordan jeg præcis skaber brudekjoledesigns der kan transformeres.

Hvis vi skal gå tilbage til tiden og tendenserne, så indeholder tiden nu desværre også utilfredshed og vrede, mange unge er arbejdsløse og mister modet (og vi snakker globalt for det er efter min mening naivt at tænke lokalt) derfor er der i musikken genopstået en punk/rock poetisk stil fra de sorte vrede start 80ére, og som modpol til vreden kommer der hippier som spreder blomster og farve : ) - kunne blive ved kan du høre, men jeg elsker at filosofere over tiden.

Og hvordan omsætter jeg så al den information i mine designs - meget forsigtigt, men målrettet - det der før var en yndig rose, en håndfarvet blomst eller afklippede blonder fra mormors kjole, bliver måske en rå blomst i sort skind !!!

Yndige hårbånd bliver måske bast eller lædersnørre. Det er vigtigt for mig at lege med tankerne, måske står det færdige resultat kun med et strejf at nye tendenser, men min rejse dertil var gennem en Patti Smidt koncert, en tur til sydfyn og en rødvinsaften med min mentor : )

Min  inspiration i dagligdagen er så sandelig også mine kunder - kvindekroppen er smuk med alle sine forskelligheder af personligheder. Croquis tegning er min store passion og  er med til at træne mit øje for at blive bedre og bedre til at se alle lagene i kroppens bevægelser. Materialerne er mit kunstneriske værktøj og disse 3 ingredienser – kroppens bevægelse, materialet og personligheden, med tidens tendenser i baghovedet, skaber værket


Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Rejserne (de fysiske og metaforiske), mine dejlige kunder, som jeg stadig ser mange af den dag i dag, glæden ved at skabe noget der gør andre glade !!! Banalt måske, men relationerne der går gennem mit liv former mig som menneske...

Elefteria is not a Brand, but a life in progress.


Har du fået lyst til at vide mere kan du se nogle af de smukke kreationer på www.elefteria.dk eller på Elefterias facebook side.

Annia anbefaler selv disse tre gallerier:

Edith Kruse (færøerne)


Anne Kragth


Susanne Vigsø Mortensen

comments powered by Disqus
Follow my blog with Bloglovin