Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Mit bryllup ♥ Middag og dans

Så springer vi lige lidt tilbage i tiden.

Vi ankommer her til godset efter receptionen. Vi glædede os meget, hele dagen var gået så stærk og nu kunne vi endelig snart få lidt ro og få lov at sidde ned – selvom vi stadig var lidt rundtossede. Så mange indtryk på så kort tid, men også så megen kærlighed – både til hinanden men også til venner og familien der var mødt op! Vi havde lejet Sonnerupgaard Gods for en hel weekend og stod for alting selv. De fleste af gæsterne valgte at overnatte der sammen med os, og det var simpelthen så hyggeligt.

Ankomst på godset
Fotograf: Paw Jakobsen

Udsmykningen og pyntningen havde vi selv stået for dagen før, og alt var blevet som vi havde ønsket. Middagssalen var smal og aflang men lykkedes os alligevel at få det hele til at være der uden det virkede trangt.

Borddækning
Private billeder

Middagen forløb som de fleste bryllupsmiddage gør. Lækker mad, sange, taler, tårer, grin og kys på stolene, men alt er bare så anderledes når det er ens egen kok der laver maden, ens venner og familie der skriver sangene og talerne, vores egne tårer og grin og kys – så når man står i det er det langt fra en traditionel bryllupsmiddag.

bryllupsmiddag
Fotograf: Paw Jakobsen

Efter middagen var der selvfølgelig dans – som jo indledes af brudevalsen. Vi havde øvet os en smule hjemmefra så vi klarede os igennem den uden de store problemer, sikkert ikke så kønt, men vi gjorde det så godt vi kunne. Efter brudevalsen blev der spillet ”Du har en ven i mig” (fra Toy Story) som også var blevet læst op af præsten under vielsen. Puha, aftenens sidste tudetur og så var vi altså klar til at feste resten af natten ♥

Brudevals
Fotograf: Paw Jakobsen

Og det var så slutningen på mit eget bryllup. Jeg har stadig masser af kreative projekter fra dagen jeg nok skal vise frem også. Bl.a. en skøn fotovæg som virkelig var guld værd under receptionen og opskriften på min egen hjemmelavede bryllupskage ♥

Skriv en kommentar

Mit bryllup ♥ Locationbilleder - part two

Så er det vist tid til at få fortalt lidt mere fra mit eget bryllup. Jeg springer lige lidt i dagen og vender så tilbage med middagen og festen senere som afslutning. Under middagen havde vi lige en lille pause udenfor, vejret var helt vindstille og solnedgangen så flot. Det udnyttede vi selvfølgelig og fik taget lidt flere billeder. Først her ude over vandet på en terrasse der hører til parken på godset.

Fotolocation ude over vandet
Fotograf: Paw Jakobsen

Og bagefter foran det store træ med solnedgangen i baggrunden.

Fotolocation solnedgang
Fotograf: Paw Jakobsen

Skriv en kommentar

Messetid

Så er der for alvor gang i årets bryllupsmesser! I denne weekend gælder det Vejle og København og måske andre steder som jeg endnu ikke kender til. Jeg tager selv forbi messen i Bellacenteret og ser lidt nærmere på 2012 trenden og indsamler selvfølgelig en masse nyttig viden jeg nok skal dele ud af herinde for de af jer der ikke har mulighed for selv at komme forbi. Derudover glæder jeg mig som et lille barn til at se modeshowet, elsker brudekjoler :)

Men selvom messen i Bella er den jeg glæder mig mest til da det er den eneste jeg kommer til, er jeg nu også ret spændt på Vejle messen hvor søde Tina Liv har en boudoir stand. Er det set før? Det tror jeg ikke. Hun er super dygtig og jeg har selv været foran hendes kamera flere gange, så kan kun anbefale folk der overvejer boudoir som fx morgengave at tage en tur forbi Vejle messen!

Og til de af jer der får magasinet Bruden udleveret ved indgangen, I må lige slå op på side 116-117 ;)

Ses vi derude? ♥

Skriv en kommentar

Wedding apps

Er du lige som mig helt vild med apps så er her et par forskellige bryllups-apps jeg har hentet og kigget lidt nærmere på!

(Det skal lige bemærkes at jeg ”kun” har en iPhone og derfor ikke ved om de fås til Android)

Bryllup apps


Wedding Dress look book: 6 kr.

Her kan du indtaste informationer omkring din krops type, højde, bryststørrelse, og ikke mindst nogle personlige ting og den finder ud fra dine svar forskellige kjoler der passer til din figur og personlighed. Super nem og overskuelig og indeholder mange flotte og skønne kjoler – love it


Wedding Countdown: Gratis

En nedtæller til brylluppet. Dog kan du I stedet for de traditionelle timer, måneder eller dage vælge ”heartbeats” eller ”kisses” ved at indtaste din normale puls og hvor mange gange i kysser om dagen (hvis man altså tæller)


Wedding Planning Complete: Gratis

Egentlig en ret fin app til at holde styr på det hele. Alt fra budget til gæsteliste. Nem og overskuelig menu – i pink ;) Den giver selv tjeklister til alt det et budget burde indeholde og hvad du skal have styr på i de forskellige måneder op til brylluppet.


Wedding Dresses: Gratis

Vælg brudekjoler ud fra tema og stil såsom “græske kjoler” eller “flirty”. Synes designet er lidt kedeligt, men der er mange kjoler at se igennem, og appen er jo gratis…


BrudevalsenLite: Gratis – kan opdateres for penge

Indeholder musik og trin til brudevalsen. Må indrømme jeg ikke selv har lært brudevalsen ved hjælp af den, men meget overskueligt ser det ud til. Man kan evt. prøve den gratis version inden man køber den fulde for at se om det er en måde man kan lære den på.

Kender du selv til andre apps der kan anbefales er du velkommen til at anbefale andre dem under ”kommentarer” :)

Skriv en kommentar

Mit bryllup ♥ Locationbilleder - part one

Efter vielsen kørte limousinen os ud til location stedet. Turen var fantastisk! Vi havde lige sagt farvel til alle de skønne mennesker foran kirken og tiden var bare fløjet afsted! Vi kunne godt se tiden var begyndt at gå liiidt for hurtig, men huskede hele tiden hinanden på at NYDE det og være ligeglad med tiden! Limo’en var FULD af balloner hvilket faktisk var lidt irriterende, men også sjovt. På vejen tilbage fik vi ballonerne over i fotografens bil, så kunne vi lidt nemmere nyde turen og drikke noget champagne!

 Vi havde ca. 3 kvarter til at få taget billeder i, men det gik meeeget hurtigt!

Mit bryllup - Location 1
Fotograf: Paw Jakobsen

Billederne blev taget i Hedeland. Her kunne vi få vores drømt opfyld med togskinner, men også lidt mere klassisk romantiske omringet af birketræer. Vi var pendlerkæreste i et par år inden vi flyttede sammen da jeg er fra jylland og jimmy fra sjælland, så derfor synes vi ideen med togskinnerne kunne være med til at gøre det hele lidt personligt. Vi fandt denne veterantogsbane som ikke bliver brugt om lørdagen, så vi skulle derfor ikke frygte at blive kørt ned!

Mit bryllup - Location 2
Fotograf: Paw Jakobsen

Inden vi skulle videre hjem mod reception var vi et smut forbi en lille birke-park, rigtig fint! Dog en del sumpet, men havde glemt de flade sko, så stiletterne kom på dagens opgave her!

Mit bryllup - Location 3
Fotograf: Paw Jakobsen

♥ to be continued...

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin