Too Much Tulle Blog | Bryllupsblog fuld af inspiration og DIY

FacebookBloglovinVimeoRSSKontakt

Mit bryllup ♥ Vielsen

Min far skulle som traditionen siger følge mig op. Ude i våbenhuset tager mig og far det rimelig roligt. Jeg var MEGET MEGET spændt på hvordan jeg ville reagere her, ville jeg tude så jeg intet kunne se eller ville jeg være i stand til at nyde det. Limoturen var gået stille og roligt og vi havde hygget os, og min far virkede stadig meget fattet, så det har nok smittet rigtig meget af på mig! Vi var spændte men glædede os begge til endelig at komme ind i kirken!

Mit bryllup - ingang i kirke
Fotograf: Paw Jakobsen


Inden vi går ind spørger jeg om han er klar og han siger ja! Så er det NU! maven og sommerfuglene vælter rundt og døren går langsomt op! Musikken begynder at spille men jeg opdager den slet slet ikke...

Vi går ind i siden af kirken. Da vi er på midten og skal dreje op mod alteret står vi stille lige nogle sekunder. Det var skønt. lige at have tid til at kigge rundt på alle gæsterne og ikke mindst ENDELIG at kunne se Jimmy, der selvfølgelig stod med tårer ned af kinderne ♥

Mit bryllup - kirkegulvet
Fotograf: Paw Jakobsen

Så var det tid til at blive gift, hvor var det stort! Vores præst Stine-Helene var fantastisk og holdte en skøn tale for os, hvor hun bl.a. citerede sangen du har en ven i mig. Ved ikke om man kan sige det er "vores" sang, men skulle vi have en sang var det nok den. Skønt at sidde og tude sammen der!

Mit bryllup - vielsen
Fotograf: Paw Jakobsen

Så skulle vi følges ud som ægtepar! VILDT! Jeg var meget meget lettet inden i, alt var indtil videre bare gået præcis som jeg havde drømt om. 

Lader de næste par billeder tale lidt for sig selv, ikke så meget at sige udover vi er LYKKELIGE

Mit bryllup - nu som ægtefolk
Fotograf: Paw Jakobsen

Da vi kommer ud fra kirken er vejret skønt, lidt blæsende men ellers helt perfekt. Vi fik knus og kram af alle og det var helt vidunderligt! Efter at have hilst måtte vi videre ud og have taget locationbilleder.

Mit bryllup - lykønskninger
Fotograf: Paw Jakobsen

♥ To be continued...

Skriv en kommentar

Mit bryllup ♥ Lørdag morgen

Må hellere starte med at få vist billeder fra mit eget bryllup inden jeg begynder at hive billeder ind på bloggen fra andres! Det er vist kun fair!

Vi blev gift 25. juni 2011, så i skrivende stund er det ca. 7 måneder siden, og jeg husker dagen som var det i går! – næsten! Og sikkert takket være alle de billeder vi har derfra.

Lørdag morgen var jeg i Tanja Lykkes kyndige hænder. Hun lagde både min makeup og satte håret. Jeg var godt spændt, men fik klemt lidt juice og lidt mad ned. Det var simpelthen de største sommerfugle der kørte igennem en lige der. Nu var det altså nu. Om kun et par timer ville jeg træde indenfor i kirken og se vennerne og familien – og ikke mindst Jimmy!

Jeg havde brugt MEGET tid inden på at finde den rette makeup og frisure. Gennemsøgt hele nettet og læst alle blade på markedet. Det endte med et par brun/gyldne smokey eyes og højt touperet hår – følte mig som en hel prinsesse. Mary er dog også set en del gange med en lignende frisure, men det var nu ikke derfor valget faldt på den. Det lykkedes endda at få mit hår til at fylde så meget det ikke var nødvendigt med hverken kunstig hår eller valk som vi havde troet i første omgang.


 

Mit bryllup - make up


Så var det tid til at få kjolen på! Og det gik så fint. Tanja havde på det tidpunkt sin egen brudekjolebutik og kjolen er købt ved hende og hun var jo derfor mester i at give mig den på!

Lige et par tips:

1) Når du får lagt makeup og sat hår så vælg at sidde i en cardigan der kan åbnes foran, så er du fri for at skulle have den over hovedet bagefter og evt. ødelægge den fine frisure.

2) Selvom mange anbefaler at man tager kjolen på lige inden man skal ud af døren så man ikke skal stå og vente i den så kan det faktisk være en god ide at tage den på i hvert fald 30 min før. En kjole sætter sig nemlig og giver sig lidt, så hvis det passer med at hvis du for den på 30 min før du skal af sted, kan du lige nå at stramme den til igen inden du skal ud af døren, så sidder den helt perfekt i kirken!

Efter kjolen var kommet på var det tid til at få sat mit headpice på fra Jannie Baltzer. Den helt perfekte løsning for mig da jeg ikke ønskede slør. Og så var vi ellers ved at være klar til at drage mod kirken.


 

Mit bryllup - kjolen
Make-up artist: Tanja Lykke
Fotograf: Private billeder
Kjole: Maggie Sottero model Anniston
Headpiece: Jannie Baltzer model Agnes

♥ To be continued...

Skriv en kommentar

2012 trenden ifølge Jannie Baltzer

I forlængelse af interviewet med Jannie Baltzer gav hun også sit bud på 2012 trenden.

Jannie spår:

Guld,blonde og krystaller!Desuden tror jeg meget på forskellige former for bridal caps, som er perfekte til de brude, som ønsker slør men på en utraditionel måde.


Collage sammensat af Jannie Baltzer

Et lille sneak peek på Jannies 2012 kollektion skal I selvfølgelig også have, er det ikke smukt?


Fotograf: Alicia Swedenborg

Skriv en kommentar

Jannie Baltzer Couture headpieces

Min første lille nytårsgave til jer alle bliver et interview med den skønne Jannie Baltzer! Jeg havde længe kigget på hendes hjemmeside Janniebaltzer.com og var ovenud forelsket i hendes headpieces, og jeg var derfor rigtig spændt da jeg en dag i marts tog hjem til hende og hendes studio på Islands Brygge. Med mig havde jeg tusind sommerfugle i maven og selvfølgelig billeder af min kjole så hun kunne hjælpe mig med at bedømme hvad der ville passe til. Jeg fik lov at prøve alle de headpieces hun havde hjemme, og det var en rigtig hyggelig og afslappet time i hendes selskab. Jeg blev ret hurtig forelsket i modellen Agnes da den var så fin og let og passede flot til min kjole. Men hvad ville min mand synes om sådan nogle fjer på hovedet? Regnede han med jeg ville komme med slør og ville han blive skuffet nu? Jeg var ret meget i tvivl, ikke over hvad jeg selv havde lyst til, men hvad han nu ville sige. Jeg tog dog chancen og er så glad for at jeg dengang fulgte min mavefornemmelse, den var lige prikken over i’et for at fuldende det look jeg gerne ville have, og så kan den jo stadig bruges i dag til fest.

Jannie får derfor mine varmeste anbefalinger, så hvis I leder efter noget der kan fuldende jeres look, være brudeagtig uden at være et slør, og som oven i købet også kan bruges efter brylluppet – vil jeg klar råde jer at tage kontakt til Jannie og se nærmere på hendes smukke headpieces!

Men hvem er Jannie Baltzer? For at give jer et lille indblik I hvem hun overhovedet er og hvordan et samarbejde foregår med hende, har jeg sat hende i den varme stol og stillet et par spørgsmål som måske kan være med til at se lidt ind bag ved denne skønne designer, som ikke bare er dygtig til det hun laver men også et varmt og kærlig menneske der brænder for at give jer brude en dejlig oplevelse med i bagagen!

From all of us, to all of you: Jannie Baltzer ♥

 
Fotograf: Sandra Johnson


1) Hvordan foregår dit samarbejde med bruden?

Jeg vil gerne være den første til at indrømme, at jeg elsker bryllupper. Jeg ELSKER dem, og det bedste er, at lære mine kunder at kende. Det er en fantastisk følelse at møde en ny brud og få lov til, at være en del af hendes tanker og drømme. De fleste af mine brude kommer hjem til mit studio, hvor vi tager en snak omkring deres ønsker, kjole, frisure og tema. Så kan vi i fællesskab finde frem til det helt rigtige hårsmykke.

Ofte anbefaler jeg, at mine kunder tager en veninde eller et familiemedlem med ud til mig – det er altid en god ide at få andres syn på de forskellige hårsmykker.

Det er også vigtigt for mig, at min brud prøver mange forskellige hårsmykker. Ofte når de kommer, så har de allerede en ide om, hvad de skal have, men det ender faktisk altid med, at de vælger et andet hårsmykke!

2) Hvorfor netop headpieces?

Efter jeg blev færdig som designer på Margrethe-Skolen i København, kunne jeg allerede mærke min store passion for tilbehør. Så straks efter skolen, startede jeg mit eget firma, hvor jeg designede unika smykker af blonde og læder. Jeg må have fundet en niche, for jeg fik hurtigt mange forhandlere i ind og udland.

I Danmark solgte jeg bl.a. til Munthe Plus Simonsen.

Da jeg blev gift i 2010, havde jeg svært ved at finde det helt rigtige hårsmykke, så jeg designede mit eget. Derefter kunne jeg bare mærke, at det var lige præcis DET, jeg skulle lave. Jeg har ikke fortrudt et sekund, og jeg elsker virkelig mit job!

3) Hvad inspirerer dig?

Jeg er fuldstændig forelsket i 1920´s Hollywood glamour - det var en tid, hvor kvinderne var glamourøse og elegante, men også Art Deco stilen har en stor indflydelse på mine designs.

Ofte bliver jeg også inspireret af de forskellige stoffer, som jeg køber hjem fra Paris, New York, London og Spanien.

4) Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Mine Kunder!

5) Hvordan var dit eget bryllup?

Min mand og jeg blev gift på Ebeltoft Rådhus – fejret af den allernærmeste familie.

Festen blev holdt på Molskroen, hvor vi havde inviteret vores familie på Gourmet weekend.

Det var en ubeskrivelig weekend med masser af kærlighed, hygge og fantastisk mad :)

♥♥♥



Sådan bliver du den lykkelige ejer!

Er du ligesom mig blevet forelsket i Jannie Baltzers fantastiske headpieces men ikke er meget til internethandel eller har mulighed for at besøge hendes studio på Islands Brygge, så kan du også være heldig at finde hendes kreationer rundt om i landet. Her vil du oven i købet få muligheden for at prøve den sammen med en af drømmekjolerne og sammensætte dit bryllupslook.

Forhandler oversigt

www.janniebaltzer.dk

Vintage Bride
Bülowsvej 30
1870 Frederiksberg C
www.vintagebride.dk

Kennedys
Astervej 9
8471 Sabro (Århus)
www.kennedys.dk

Casa Lezar
Frederiksborggade
381360 København K
www.casalezar.dk


Fotograf: Amanda Thomsen

Billedet ovenover er taget fra åbningsdagen af Vintage Bride her i København. Men det er en længere historie, som selvfølgelig en dag får sit eget indlæg…

Skriv en kommentar
Follow my blog with Bloglovin