Har du styr på hvordan du bliver top lækker på din bryllupsdag? Lægger du selv makeuppen eller lader du andre om arbejdet?
I tilfælde af du hører under sidste kategori kommer her et bud på en super dygtig stylist der kan sørge for du bliver den smukkeste brud.
Hun hedder Anette Laursen og hører til i Århus området hvor hun bl.a. samarbejder med kjoledesigneren Marianne Carøe. Jeg har spurgt Anette lidt om hvordan en styling foregår ved hende samt fået lov at vise lidt billeder frem fra nogle af hendes bryllupsstylinger ♥
Anette kan kontaktes på 23 69 10 68 - stylist@anettelaursen.dk
hvordan foregår dit arbejde med bruden før dagen?
Inden bryllupsdagen mødes jeg med bruden, hvor hun ofte medbringer inspirationsbilleder. Vi prøver nogle forskellige ting af i forhold til hår og makeup, så jeg er helt sikker på, at jeg ved hvad hun ønsker på selve dagen, så intet kan gå galt. Jeg hjælper også ofte bruden med valg af slør eller hårpynt, nogle gange også smykker og enkelte gange er jeg med inde over valg af kjolen. Alt det sker også på prøve-dagen. Prøven er hos mig i mit hjem.
Hvordan foregår en styling hos dig på selve dagen?
Jeg kommer hjem til folk og jeg afsætter mellem 2 og 3 timer, det er noget vi finder ud af sammen efter prøven.
Hvad er prisen for at blive stylet af dig?
Prisen lægger mellem 2000 og 2500. Det kommer an på hvor meget der ønskes.
Har du et godt råd til at få stylingen til at holde hele dagen?
Jeg bruger forskellige produkter der hjælper med af få makeuppen og håret til at holde. Da jeg startede op snakkede jeg med brudene efter bryllupsdagen, for at høre om de var tilfredse. På den måde fandt jeg ud af, at de produkter jeg bruger/brugte levede op til det jeg gerne ville. Men en ting man ikke kan undvære er en primer til at lægge under øjenmakeuppen. Det er jo en lang dag, og det er vigtigt at bruden holder sig smuk hele dagen. I forhold til håret drejer det sig om at få det rigtigt bygget op, en god hårlak og noget glans.
Hvad er det bedste ved dit job og hvad inspirerer dig?
Det bedste ved mit job, i forhold til at arbejde med brude, er at få lov til at være en del af deres store dag. Jeg synes, det er så skønt at være med til at starte deres dag helt rigtigt. Når jeg er færdig med deres hår og makeup, og de får kjolen på, det er det hele værd. At se glæden i deres øjne.
Til hverdag arbejder jeg jo stort set kun med modeller, så det inspirerende ved at arbejde med brude, er for mig det at kunne være med til at gøre den helt almindelige pige til prinsesse for en dag.
Hvordan tror du 2012 trenden bliver for hår og makeup?
Det er ikke sådan lige at sige hvordan trenden bliver i år, for brude er så forskellige. Men mit bud vil være at den glatte og rene opsætning vil blive, da den altid er smuk til de klassiske piger, og den klæder de smukke blonder, som viser sig rigtig meget på brudekjolerne 2012. Men den lidt tilfældige boheme stil tror jeg også vil vise sig, da vi bliver mere og mere afslappet i vores stil, og godt kan lide det lidt mere tilfældige look. Derfor tror jeg også sløret forsvinder lidt og der kommer mere hårpynt i forskellige udgaver.
Skriv en kommentar